
Psykolog Louise Grønne
Autoriseret psykolog og specialist i klinisk børne- og ungepsykologi
Priser
Samtale - 50 min.
Terapi, psykoedukation og rådgivning:
- Barn eller ung, individuelt eller med inddragelse af netværk.
- Rådgivning til forældre vedr. barn.
- Voksen, individuel terapi.
1.125 kr.
Samtale - 90 min.
Opstartsmøde, forsamtale
og udvidede sessioner.
2.025 kr.
Individuel supervision - 60 min.
1.350 kr.
Gruppesupervision 2-3 pers. - 60 min.
1.500 kr.
Gruppesupervision 4-8 pers. - 60 min.
1.800 kr.
Psykologisk udredning
Konfrontationstid, opgørelse af test og skrivetid.
Kontakt mig gerne for et estimeret timeantal
vedr. den specifikke udredning.
1.200 kr./time
Deltagelse i netværksmøder
1.350 kr./time
Notater
1.200 kr./time
Kørsel
850 kr./time
+ statens gældende kilometertakst
Afbud og udeblivelse
Afbud meldes pr. e-mail eller sms senest 24 timer før aftalen. Ved senere afbud faktureres halvdelen af honoraret.
Ved udeblivelse uden afbud faktureres
det fulde beløb.
Priserne er gældende i indeværende år. Der kan forekomme justeringer pr. 1. januar i kommende år.
Tilskud
Jeg har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring og tager derfor ikke imod henvisninger fra lægen. Det betyder dog, at jeg ofte har kort ventetid.
Sygeforsikringen "danmark" giver tilskud til psykologhjælp hos en autoriseret psykolog både for børn og voksne. Er du medlem indberetter jeg dine samtaler, hvorefter du får tilskuddet tilbagebetalt via dem.
Fra 1. januar 2024 er der også kommet et lille tilskud til psykologisk udredning.
Læs om betingelser og tilskud her: www.sygeforsikring.dk.
I mange tilfælde er det muligt at benytte en privat sundhedsforsikring, som du eller din arbejdsgiver har tegnet, hos en psykolog af eget valg. Dette kan du undersøge via sundhedsforsikringen. Hvis dit forsikringsselskab ikke dækker det fulde beløb for samtalerne, må du selv dække forskellen.
Tavshedspligt og fortrolighedspolitik
Tavshedspligt
Som autoriseret psykolog og medlem af Dansk Psykolog Forening, er jeg underlagt psykologloven.
Jeg har tavshedspligt og arbejder efter de etiske principper for nordiske psykologer.
Eventuelt videregivelse af oplysninger forekommer kun med dit samtykke og vidende. Dog har jeg underretningspligt til kommunen, hvis jeg får mistanke om, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte, udsættes for vanrøgt eller lever under vilkår, der bringer barnets sundhed eller vilkår i fare. For voksne gælder, at jeg som psykolog skal bryde min tavshedspligt, hvis jeg vurderer, at klienten selv eller andre er udsat for åbenlys fare.
Opbevaring af personfølsomme oplysninger
Som psykolog følger jeg gældende lovgivning vedrørende GDPR-retningslinjer.
Jeg har journalpligt, og er forpligtet til at opbevare dine oplysninger i fem år efter det sidste notat. Jeg skriver journal fra dine samtaler eller udredning og opbevarer andre oplysninger, jeg eventuelt har modtaget vedrørende dig (eksempelvis sagsakter fra din læge, kommune, sygehus eller andet). Jeg opbevarer kun de oplysninger, som du selv giver mig, eller som jeg modtager med dit samtykke fra andre (eksempelvis kommunen).
Formålet med at opbevare personoplysninger er at kunne give dig eller dit barn den bedst mulige behandling/udredning, opfyldelse af lovkrav, for at kunne kontakte dig og ved behov skrive rapport/notat.
Dine rettigheder
Du har ret til at få aktindsigt i de oplysninger, som jeg journaliserer om dig eller dit barn, hvis det er under 18 år. Hvis du ønsker aktindsigt, skal du blot kontakte mig.
Du kan ligeledes få tilføjet egne kommentarer til journalen og på den måde også få rettet eventuelle fejl eller misforståelser (hvis de mod forventning skulle opstå).
For børn under 18 år gælder, at begge forældremyndighedsindehavere skal give tilsagn til terapi eller udredning hos en privatpraktiserende psykolog.